
Vi lever i en moderne tid præget af teknologi i alle former og størrelse, der hver især tilbyder et ocean af mulige (og nærmest umulige) funktioner.
Men at have så megen spændende og praktisk teknologi lige ved fingerspidserne, skaber også visse problematikker for den gængse forbruger, for med et bredt udvalg følger også muligheden for at vælge mellem flere forskellige produkter, der minder meget om hinanden. Det kan til tider gøre det svært at forstå præcist hvad fordele og ulemper ved lignende produkter er.
I denne artikel, kastes opmærksomheden mod et produkt langt de fleste allerede har i hjemmet, men som du måske ikke tænker ret meget over i hverdagen: Din printer.
Den primære forskel
Der findes et utal af printere, rangerende i prisklasser fra små praktiske hjemmeprintere selv studerende har råd til at købe, til enorme printmaskiner der koster det samme som en almen computer.
Fælles for alle disse er to ting – de har brug for papir og et print-middel for at kunne fungere og netop printmidlet, er indenfor printernes verden delt op i to separate lejre.
Den primære forskel mellem blækpatroner og lasertoner, er at de tilhører hver sin sort printere: Blækprintere og laserprintere.
Blækpatroner og lasertoner er begge printmidler, det vil sige de tjener samme funktion i printeren, som det redskab, der gør det muligt at overføre farve til papir.
En laserprinter anvender en svag elektrisk strøm sendt igennem toneren, der dirigerer hvornår og hvor der skal printes ned på papiret. Den anvender desuden ikke traditionelt blæk, men i stedet farvepulver, der aktiveres gennem strømsignalet.
En blækprinter, skyder manuelt blæk ned de ønskede steder på papiret. Blækket er flydende og dryppes eller trykkes ned på papiret med høj præcision. Blækpatroner kan derfor også producerer langt mere levende og dynamiske farver, end lasertonere – dog er lasertoneren grundet en højere grad af præcision bedre til skarpe, klare billede med tydelige linjer og få farver.
Pris og hastighed
Hvad prisforskellen angår, er lasertonere generelt dyrere end blækpatroner. Dog har lasertonerne den enorme fordel, at de ikke tørre ud lige så hurtigt som deres modpart. De kan derfor generelt holde i længere tid. Dette betyder at du ikke behøver skifte dem ud lige så ofte, grundet udtørring.
Der er ydermere en betydelig forskel i hastigheden, når man sammenligner blæk- og laserprintere. Med lasertonere i printeren, kan du printe mere på kortere tid.
Generelt anbefales printere med blækpatroner til den almene forbruger, der blot skal printe tekster og billeder i ny og næ, mens laserprintere oftere anvendes i hjemmekontoret eller på arbejdspladsen. Dette afspejles i høj grad også gennem de forskellige printeres designs.
Langt de fleste printere som anvender lasertoner, har en betydelig størrelse og kræver derfor en del plads, mens almene blækprintere kan fås i overraskende små størrelser, der med lethed kan skubbes ind på en ganske almindelige boghylde, eller placeres på hjørnet af et skrivebord.
Det bør dog nævnes at hvert år, bliver laserprinterne mindre og mindre, så der er gode chancer for at de inden længe indhenter deres mindre modpart.