BoDanmarkasinet.dk – ALT OM Hus/Have/Byggeri Blogindlæg Flagstangen er efterhånden en fast del af de danske haver

Flagstangen er efterhånden en fast del af de danske haver

Flagstænger står i mange haver, og den er da også ofte en fryd for øjet. Den store flagstang bliver brugt i mange sammenhænge i de danske haver.

Det kan være værd at overveje at investere i en flagstang selv, så man kan være med, når hele vejen flager for f.eks. sølvbryllupsparret længere nede af vejen. Dannebrog giver en følelse af sammenhold og Danmark har en række traditioner, man f.eks. ikke ser på lige fod i vores naboland Tyskland.

Flagstænger i haven

Det er efterhånden en mangeårig tradition, at man flager ved særlige lejligheder i Danmark f.eks. ved fødselsdage, bryllupper, sølvbryllupper og andre mærkedage. Det er derfor blevet meget populært at have en flagstang i haven.

Hvis du ikke har en flagstang i din have endnu, så er det bare med at komme i gang, så du f.eks. kan markere dine børns konfirmationer på ordentlig maner.

Find den flagstang du gerne vil have. Det kan f.eks. være en glasfiber flagstang med opsætning, så du ikke skal bøvle med at sætte flagstangen op. Det hele følger med, og der kommer en mand ud og sætter flagstangen op for dig.

Det kan f.eks. gøres i forbindelse med, at din kone har et særligt jubilæum, eller at dit barn bliver konfirmeret, så flaget står klar på dagen. Det vil gøre dagen ekstra festlig. Flagstænger i haven er anvendelige hele året rundt. Man skal dog være opmærksom på nogle særlige flagregler, der skal følges.

De danske flagregler

Når man flager på sin flagstang, gælder der nogle særlige regler. I forhold til valget af flag, må man flage med det danske flag Dannebrog, men også med flagene fra alle nordiske lande såsom Færøerne, Norge, Sverige, Island, Finland og Grønland. Man må også gerne flage med FN flaget og EU flaget.

Foruden disse rigtige flag, må man faktisk gerne flage med f.eks. sørøverflag og flag med logo fra ens firma, da det ikke krænker Dannebrog eller Danmarks suverænitet.

De fleste vil nok vælge at flage med Dannebrog. Når man flager, så skal flaget hejses ved solopgang og tidligst kl. 8:00. Når dagen er gået skal flaget tages ned igen ved solnedgang. Det siges, at man flager for fanden, hvis man flager om natten. Så det handler om, at få flaget ned.

Når man ikke flager med Dannebrog, må man flage med en vimpel, som er et spidst trekantet flag. Der gælder ingen regler for vimplen, så den må man også flage med, når man f.eks. ikke vil markere nogle mærkedage med Dannebrog. Det gælder i øvrigt, at flaget aldrig må røre jorden, og at flaget skal hejses med respekt på en langsom måde.

Related Post