Undgå stoppet afløb?

Engang, da jeg for tredje gang måtte have viceværten ud for at afstoppe mit afløb, fik jeg følgende råd af ham: ”Barber hele din krop, så undgår du stoppet afløb.” Brugbart, men drastisk.

Senere, som husejer, har jeg heldigvis opdaget mindre drastiske, og næsten lige så effektive, metoder. Brusebade i vand til anklerne er derfor blevet fortid, og jeg kan nu nøjes med at soppe på varme sommerdage på stranden, når jeg selv vælger det.

Og jeg vil slet ikke starte med at berette om alle de gange, jeg har måtte ty til en form for førstehjælpslignende manøvre på risten i køkkenvasken, fordi afløbet havde givet op, og jeg ikke havde fået købt en svupper.

Har du prøvet noget lignende, kan du sikkert også bruge et par af de gode – og helt fredelige – råd, som jeg har samlet herunder.

Hvis skaden er sket, hvad så?

Du har sikkert fundet denne artikel, fordi skaden allerede er sket, så derfor får du lidt akutte råd her. Forebyggelsen tager vi senere.

Hvis du står med et afløb, der er mere stoppet end sædvanlig, så er mit bedste råd: Få fat i en kloakmester. Her kan du nemlig få hjælp lidt længere nede i kloaksystemet, hvor problemet ofte befinder sig. De kan blandt andet hjælpe med TV-inspektion af rørene, for at finde ud af hvor problemet befinder sig. Typisk kan det være kloakrørene der er stoppet til, hvilket kan løses med spuling – og nej, det er ikke noget du selv kan klare. Derimod skal du have fat i en kloakmester.

En anden grund til, at dine afløb oftest stopper, kan være at kloakrørene simpelthen ikke er brede nok. En lidt mere omfattende løsning kan derfor være en udbygning af disse, for at sikre at der er plads nok.

Forebyggelse af stoppet afløb

Det bedste er selvfølgelig helt at undgå at afløbene stopper. Her er der meget du selv kan gøre. På badeværelset kan du sørge for ofte at rense risten for hår, mens du i køkkenet skal lade være med at bruge dit køkkenafløb som en skraldespand.

Men derudover er der også masser af hjælp at få fra en kloakmester her. En grundig gennemgang af kloaksystemerne under din bolig er nemlig altid en god idé. Det er dit ansvar at vedligeholde dem, og for eksempel et kloakrør der lækker, kan give fugtskader i din kælder. Endnu værre kan du risikere at få en forsikringssag på nakken, hvis det går udover dine naboer.

Related Post