Min kæreste og jeg har for nyligt erhvervet os en dejlig, gammel københavner lejlighed. Det er mildest sagt et godt håndværkertilbud. Men med den perfekte lokation, så har vi ikke noget imod at bruge tid på at renovere.
Vi har aftalt at istandsætte lejligheden selv. Tanken om, at vi selv har bygget vores hjem, præcis som vi vil have det, er bare dejlig. Heldigvis for mig, så er Christian tømrer. Han spottede hurtigt, hvilke ting der fungerede, og ikke fungerede i lejligheden. Men en ting var klart for ham. Det hæslige, knirkende gulv skulle der gøres noget ved!
Forberedelse til opfriskningen af dit trægulv
Christian og jeg, er begge nogle kontrolfreaks. Det kan til tider være en hæmsko, men ikke når det gælder en istandsætning af en lejlighed. Jeg vil helt klar anbefale, at man forbereder sig godt til sådan nogle ting.
Hvis du for eksempel har haft et gulvtæppe, så skal dette selvfølgelig fjernes først. Derefter bør du kontrollere gulvet. Gulvet skal være jævnt, rent og tørt før du kan arbejde med det. Skulle gulvet være ujævnt, så skal det slibes først. Dette er for, at undgå at gulvet begynder at knirke.
Vil du tjekke om gulvet er jævnt eller ujævnt? Så kan du lægge en af gulvplankerne på den lange side, hen over gulvet på forskellige steder. Herefter kan du se, om der er steder, hvor der er noget luft mellem gulvplanken og gulvet.
Vi fandt nogle virkelig lækre og billige trægulve i høj kvalitet hos TræGulvCentret. Vi valgte et trægulv fra dem, fordi de havde et stort udvalg af kvalitets trægulve til fair priser. Derudover, så var de også rigtige gode til at give os gode råd og vejledning.
Sådan lægger du dit nye trægulv
Der er nogle vigtige ting, som du skal være opmærksom på, inden du lægger dit nye trægulv. Det første, du bør være opmærksom på, er strøerne. Husk at sørge for, at rette dem ordentligt op efter du har brækket det gamle gulv op. Du kan med fordel her rette strøerne således, at du har mulighed for at justere højden på dit nye trægulv, dørtrin og indfatninger.
Hvis det er en ældre lejlighed, som vores, så er det vigtigt at tjekke væggene, inden du lægger gulvet. Sørg for at tjekke om dine vægge står parallelt med hinanden. Hvis ikke, så skal du skære gulvplankerne til i bredden.
Den bedste måde at vedligeholde et gulv
Der findes mange forskellige typer af gulv. De mest populære typer er trægulve, vinyl, linoleum og beton. Men da vi har valgt et normalt trægulv, så har vi et par gode tips og tricks til, hvordan du på bedste vise vedligeholder dit nye trægulv.
Den overfladebehandling, som dit trægulv har fået spiller en rigtig stor rolle. Hvor svært gulvet, er at rengøre kommer nemlig an på, hvilken overfladebehandling den har fået. Vælger du et massivt gulv, som os, så kan du slibe dit gulv et vis antal gange. Dette kan få gulvet til at fremstå som nyt.
Vi anbefaler dog, at du læser produktanvisningerne grundigt igennem. På denne måde kan du bedst vedligeholde dit nye trægulv. Dette gælder også rengøringen af gulvet.