BoDanmarkasinet.dk – ALT OM Hus/Have/Byggeri Blogindlæg Plej din græsplæne når foråret kommer

Plej din græsplæne når foråret kommer

En grøn græsplæne uden for meget mos og ukrudt er ganske dejlig at have. Og for at få sådan en græsplæne, kræver det græs der står helt tæt og frodigt. Hvilket kræver, at man starter på plejen af græsset efter vinterens kolde vejr.

Plej din græsplæne når foråret kommer for at skabe den gode vækst. Græsset begynder at gro ved syv graders varme, hvilket ofte sker omkring april måned.

Start med at fjerne mos og give luft

Når vejret begynder at blive lunt i vejret, skal du starte med at fjerne mos. Desværre vokser mos rigtig mange steder, og har gode betingelser gennem det kolde vejr. Derfor skal du i gang med en mosrive, mosfjerner, vertikalskærer eller plænelufter. Som regel vil en vertikalskærer, plænelufter og mosfjerner ofte være kombineret i mange maskiner.

Med en mosfjerner eller vertikalskærer kan du vælge forskellige dybde, og så vil maskinen skære gennem jorden og rykke mos op. Her kan en plænelufter også være kombineret i mange modeller, så du samtidig får givet luft til plænen.

Plænen skal nemlig også have luft under græsset for bedre vækst. Vandet skal kunne sive ned, og det kan klares med en maskine eller hvis du går i gang med en greb og prikker huller i plænen. Du kan med fordel finde mere om de forskellige haveredskaber på Havekrogen.dk.

Mos elsker skygge

Hvis du har mange træer, buske og planter der kaster skygge henover græsplænen, vil mos have bedre muligheder for at trives. Græs trives bedst i sollys, så overvej om du kan gøre noget ved haven der både giver mere lys over græsset, men også holder havens stil.

Klip græsset højt første gang

Første gang du skal slå din plæne i foråret, bør du sætte skæret til omkring 5 cm. Ved ikke at klippe græsset for kort, giver du bedre muligheder for græssets vækst. Når du rammer maj måned og væksten er godt i gang, kan du sætte klippehøjden til 3 cm.

Topdressing

Hvis du har meget mos i plænen, vil en tur med mosfjerneren også efterlade mange bare pletter med jord. Her skal du genopfylde med græsfrø, hvor en topdressing blanding af jord, sand og græsfrø er den bedste løsning. Du kan selv lave noget topdressing med jord, sand og græsfrø som strøs ud, så plænen bliver jævn og der kan komme græs. Du kan også købe sække med topdressing i byggemarkeder m.m.

Nye planter trives bedst, og derfor bør du overveje at hjælpe græsplænen på vej med eftersåning hvert år. Her kan du købe specielle græsfrø der er designet til at arbejde sammen med ældre planter.

Gødning

Plænen har også godt af gødning, hvor du enten kan vælge det langtidsvirkende eller den mere almindelige organiske gødning af hønselort, som skal gives i forår og sikkert i august igen, så græsset kan gro sig stærkt gennem efteråret inden vinterens kommen.

Sneskimmel

Hvis din plæne mangler luft, kan plænen ofte blive ramt af svampesygdomme hvor sneskimmel er den hyppigste. Husk at fjerne blade og andet fra græsset, helt ligesom du skal køre over med plænelufter.

Husk også at fjerne ukrudt som mælkebøtter. De er nemmeste at få op med rod, når mælkebøtten danner blomst. Her er roden tyndere da næringen er mindre.

Vand

Mange vælger at vande plænen gennem de meget tørre sommermåneder. Men udover det belaster vores resterende vandforsyning, så er det ofte også spild. Og ofte får du en græsplæne hvor rodnettet bliver øverligt og har svært ved at overleve.

Related Post