
Det er altid spændende at skulle finde sin egen lejebolig. Der er mange ting, man skal forholde sig til, når det kommer til lejeboligmarkedet – herunder eksempelvis husleje og vedligeholdelse af bolig. Inden du begiver dig ud på lejeboligmarkedet, er det vigtigt, at du overvejer dine egne krav og behov. Vil du vide mere? Så læs med herunder hvor du får en lille guide til lejeboligmarkedet.
Inden du lejer
Det er altid vigtigt at være opmærksom og velovervejet, når man leder efter sin kommende lejebolig – uanset om man aldrig har prøvet det før, eller har prøvet det mange gange. En god tommelfingerregel kan være, at når noget virker for godt til at være sandt, er dette oftest tilfældet. Du skal altid være kritisk og stille spørgsmål til processen. Finder du eksempelvis en lejebolig med en unormalt lav husleje, er det med stor sandsynlighed for godt til at være sandt. Huslejen må aldrig være under markedslejen. Fastsættelsen af huslejen afhænger af markedslejen i det bestemte område. Dette er også en af grundende til, at huslejen generelt er højere i storbyerne end i provinsbyerne. Find lejebolig ved hjælp af en god og pålidelig fagmand, der kan hjælpe dig igennem hele processen.
Få det på skrift
Uanset hvilken aftale du indgår i forhold til lejeboligen, er det altafgørende, at du får den på skrift i form af en kontrakt. Selvom mundtlige aftaler som udgangspunkt er bindene, så kan pointer og aftaler være umulige at bevise i en juridisk samtale. Dette betyder eksempelvis, at har du bestemte aftaler med din udlejer, skal du hurtigt sørge for at få skrevet det ned, så alle parter er indforståede med aftalen, og ikke kan bakke ud eller fornægte aftalen uden juridiske konsekvenser.
Er du ung i din første lejebolig, er dette især en vigtig huskeregel!
Lejemålets tilstand
Sidst, men bestemt ikke mindst, er det vigtigt, at du har fokus på lejemålets tilstand, når du overtager det. Ved indflytning i en lejebolig kan det være en rigtigt god ide, at man hurtigst muligt får lavet et indflytningssyn sammen med udlejer. Her gennemgår man hele lejemålet, og nedskriver de ting, som enten ikke fungerer i boligen, eller som kræver en reparation. I ældre lejeboliger er der oftest forskellige fejl og mangler som eksempelvis stikkontakter, håndvaske, toiletter og varmeapparater. Disse ting skal opdages med det samme, så de hurtigt kan blive reparerede.
Nu er du klar til at leje boliger på lejeboligmarkedet!