Få plads til det hele med disse 3 råd

Annonce

Dette indhold er sponsoreret.

Langt de fleste kender til det: Vi har for mange ting og for lidt plads til dem. Ofte resulterer det i et rodet og uoverskueligt hjem. Hvis vi bare vil have nogenlunde styr på hjemmet, ender vi med at bruge lang tid på at rydde op, og der findes altså langt sjovere ting at bruge sin tid på.

I artiklen her vil vi give dig tre konkrete råd, du kan tage til dig for, at du kan skabe bedre plads til alle dine ting i dit hjem.

Garderobeskabe gavner

En stor uoverskuelighedsfaktor på soveværelset er bunker af tøj og sko, der står frit fremme. Meget af det bruger du sjældent, og står det i bunkevis på værelset, kan det skabe uro og uoverskuelighed. Her kommer garderobeskabe ind i billedet. For mellem de mange garderobeskabe, der findes, kan du nemt vælge ét, der passer perfekt ind på dit soveværelse.

Det er både med til at skabe et renere look på dit soveværelse, og du kan samtidigt pakke en masse ting derind, du ikke bruger. Det er trods alt bedre, at garderobeskabet roder, end at dine ting flyder rundt på hele værelset. Der er alligevel ikke andre end dig, der kigger ind i garderobeskabet.

Udnyt al plads

Ofte har vi områder i vores bolig, der stjæler plads – uden at vi tænker over det. Et af de steder er under sengen. Hvis du vil få mest muligt ud af din seng, kan du derfor med fordel vælge en seng med skuffer, hvor du nemt kan pakke forskellige ting ned, som du ikke vil have stående fremme. Fordelen ved sengeskuffer er, at de nemt kan trækkes ud ved behov.

Har du ikke en seng med skuffer, har du formentlig et par kvadratmeter under sengen, der ikke bruges til noget. Du kan nemt udnytte den plads ved at opbevare ting, du ikke bruger til hverdag.

Er du en af dem, der har to etager i din bolig? I så fald kan trappen være et af de steder, der unødigt stjæler kvadratmeter fra dit hus. Det behøver dog ikke at være tilfældet. Har du mulighed for det, kan du indrette pladsen under trappen som et lille kosteskab eller måske hænge vinterjakker og stille sko derind. Du kan naturligvis også benytte pladsen til at have et vinkøleskab, din filmsamling eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænsen.

Multifunktionelle møbler

Det sidste råd er til dig, der bor småt og har svært ved at finde plads til det hele. Her er de multifunktionelle møbler en genial løsning, da de kan agere som flere møbler i ét. Den oftest benyttede løsning er spisebordet med udtræk, da det ofte er tilfældet, at hele bordet ikke bruges i hverdagen. På den måde er det pladsbesparende i hverdagen, mens du stadig kan invitere gæste over på middag.