
Synes du dit hjem mangler wauw-faktor? Så kunne en mere personlig, eller anderledes udsmykning helt sikker være noget for dig. Farver, finurlige ting og DIY-projekter er en af de helt store trend inden for boligområdet lige nu.
Hvis du er i tvivl om, hvad du kunne udsmykke dit hjem med, som er anderledes og noget som vil skabe forundring fra dine gæster, så kig med her.
Et personligt hjem
En god tommelfingerregel, er at du skal udsmykke dit hjem med noget du går op i. Er du helt vild med musikinstrumenter, Aladin vandpiber eller at tage billeder af naturen, så ville det være en helt naturlig ting, at du bragte nogle af dine hobbyer ind i dit hjem.
Du kunne eksempelvis lave en væg med dine yndlings fotografier fra skoven, af dyr eller bygningsværker. Du kunne udstille din samling af vandpiber, eller yndlingsinstrumenter, det er kun fantasien der sætter grænser, men det ville være elementer der kunne være med til at skabe et mere personligt hjem, hvor dine gæster i hvert fald ikke er i tvivl om, hvad du går op i.
Bring naturen ind i dit hjem
Hvis du er helt vild med naturen, hvorfor så ikke tage den med ind i dit hjem? Det kan du gøre på mange måder. Du kunne eksempelvis finde nogle troldegrene, der kunne udsmykkes med lyskæder eller med pynt i højtiderne. Det kunne også være du havde en flot egetræs-kommode til opbevaring af dine uldsokker og varme undertøj, som kunne udsmykkes med tørrede blade fra skoven, eller malede naturmotiver. Tag en tur i skoven og find inspiration, det er kun din egen fantasi der sætter grænserne.
DIY-Projekter der hitter i hjemmene
DIY-projekter er blevet et stort hit i mange hjem. Man kan finde en gammel kommode eller hylde i genbrugen, som du kan gøre i stand, i lige netop den stil, du ønsker at have i dit hjem. Det handler om at finde kreativiteten frem. Der er massere af inspiration at hente på internettet, i genbrugsbutikkerne og måske også i dit eget hjem? Der findes et hav af muligheder, og der er ikke noget facit på, hvordan din kommode skal se ud, det er dit valg.