Uheld i barndommens gade

Barndommens gade står for mange skarpt for det indre blik. Den gule facade med de store kvadratiske vinduer. Taget perfekt trekantet og måske endda med en lille skorsten. Et sådan type hus, som er nem at tegne for en femårig. Foran ligger brostenene mere eller mindre lige, kun brudt af det lille bed med hortensia. Alle de timer der er brugt på tagfat og gemmeleg, mens mor lå og rev ukrudt op. Det er her, hvor man forsigtigt forsøgte at cykle for første gang. Det var her, man styrtede første gang. Det var i det hus, at far rev den første rokketand ud på tallet to, selvom man havde aftalt, at det først skulle være på tre. Minderne er fjerne og alligevel så definerende for, hvem man er blevet. Øjeblikkene er blevet fortællinger om en tid, hvor alt lød så simpelt.

Uheldet er ude

Det er i de trygge rammer, mennesker får sine første slag. Intet menneske kan formentlig påstå at have haft en barndom og opvækst, hvor man ikke har fået et eneste slag. Den hudafskrabning som sveg så selv mors og fars pust ikke kunne tage smerten. Eller da man snublede på trapperne og slog tænderne lige i kanten. Der går et splitsekund fra højre fortand rammer, til barnegråden bryder ud. Smerten er ubærlig for et barn, men besøget til tandlægen afdækker også, at selvom tanden er slået løs, skal det nok blive okay. Tandlægen påpeger i samme omgang, at det er for tidligt at give bøjle på, men at det om et par år er nødvendigt, hvis skaden skal udrettes.

Tandregulering som barn

Mange børn har oplevet at få bøjle på. En simpel tandregulering, som kan skyldes enten uheld eller almindelig skæv tandstilling. Men for et barn kan tiden med bøjle have store følger. Selvom mange børn godt kan se behovet for en tandregulering, er det de færreste, som finder processen særlig sjov. For de fleste børn, som får lavet en tandregulering, skal tiden med bøjle både være en tid med usikkerhed og smerter. En tandregulering er netop en ændring i tandstilling, hvilket betyder, at man trækker unaturligt i tænderne. Den hurtige tandregulering gør tandkødet ømt, og de første dage efter hvert tandlægebesøg vil det gøre ondt at spise. Som barn kan denne smerte være svær at acceptere. Man har jo ikke ondt, fordi man faldt og slog sig i barndommens gade, men fordi man skal have lavet en dum tandregulering. Når smerten fylder, kan det være svært at huske på, at denne tandregulering er en god ting på sigt. Som barn er ikke alt forståeligt. Men minderne om tiden med tandregulering og bøjle er for mange ikke en del af de gode.

Related Post