
Hvis der er en ting vi danskere er blevet gode til under corona nedlukningerne, er det, at bruge tid på hjemmeprojekter og udnytte vores skønne natur. Mange har fået øjnene op for, at overnatninger i det fri er godt for krop og sjæl, og samtidig et rigtig hyggeligt tiltag i hverdagen. Der findes nemlig et utal af skønne muligheder og naturspots i det fri. Som nævnt før har mange danskere kastet sig over sjove byggeprojekter i privaten, og mange har brugt tiden på at optimere og gøre haven endnu mere hyggelig. Måske har du bygget en shelter i baghaven eller andet, og mangler nu det sidste til, at få en god nats søvn i det nybyggede projekt.
Hvad skal jeg bruge til min udendørs overnatning?
Det vigtigste du skal tænke over når du planlægger din udendørs overnatning er dit sovesystem. Dit sovesystem betyder at du skal have styr på 3 ting: liggeunderlag, sovepose og tøj. Med disse ting i orden sikrer du, at du kan holde dig tør og varm gennem natten- naturligvis med vejret i tankerne. Selvom du har styr på tøj og sovepose kan du ikke vide dig sikker på om du kommer til at fryse eller kommer til at ligge komfortabelt. Her er det sidste prik over i’et dit liggeunderlag.
Hvilket liggeunderlag skal jeg vælge?
Der findes primært 3 forskellige liggeunderlag. Ikke oppusteligt liggeunderlag, oppusteligt liggeunderlag og selvoppusteligt liggeunderlag.
Når valget står mellem de forskellige liggeunderlag skal du have ting med i overvejelserne som tykkelsen, størrelsen, materiale og isoleringsevne. Vil du gerne overnatte i lidt køligere nætter er et isoleret liggeunderlag godt at vælge. Dette liggeunderlag hjælper med at holde dig varm og isolere mod kulden nedefra. Når du kigger efter et isoleret liggeunderlag, er det en god idé at kigge på underlagets R-værdi, som angiver isoleringsevnen.
Du kan vælge et ikke oppusteligt liggeunderlag som det billigste af slagsen. Dette er oftest lavet i et skummateriale som mindsker risikoen for huller i liggeunderlaget. Nogle af disse laves i EVA skum som giver en god isolationsevne.
Den anden mulighed er et oppusteligt liggeunderlag som er mere komfortabelt, men her skal der bruges en pumpe eller skal pustes op med munden. Disse kan grundet luften være mere levende at ligge på, hvilket skal med i overvejelserne. Til sidst er der de selvoppustelige liggeunderlag. Disse er praktiske da de selv puster sig op, og derved er nemme at håndtere. Disse to former for liggeunderlag er lavet i et holdbart materiale, men forekommer der et hul kan man ofte reparere dette igen.
Til sidst er der blot at sige: vælg den form for liggeunderlag du føler komfortabel, og god fornøjelse med din overnatning i det fri.