BoDanmarkasinet.dk – ALT OM Hus/Have/Byggeri Blogindlæg Sådan bør du passe på dine stauder

Sådan bør du passe på dine stauder

Stauder har ikke store krav til pasning. Alligevel er der et par fif som gør dem nemmere at have med at gøre og som sikrer, at de trives. Der findes et hav af stauder. De findes i alle mulige dejlige farver, med forskellige blade, blomster og højder. Her kan du se hele udvalget af spændende og smukke stauder.

Pas dine stauder og din have miljørigtigt og nemt

At have en have er altid et forsøg på at tæmme naturen, i større eller mindre grad. For den ældre generation handler have tit om at holde ukrudt væk og at have pæne kanter og lige hække. Sagt med andre ord, så handler det om at tæmme naturen, mest muligt.

I den anden grøft findes de vilde haver. Dem hvor der absolut intet bliver rørt ved. De er et forsøg på slet ikke at forstyrre naturen.

Midt i mellem findes der haver med omtanke. Disse haver kræver en vis portion arbejde, men lader også naturen gøre sit. Foråret er den store oprydning i disse haver. Efterår er naturens tid.

Om foråret skal haven genetableres. Bede skal kantes og rettes til, stauder skal flyttes og måske tyndes ud. Efterår er forberedelsen til vinter. Her lægges al hæk afklip og have rester i bunker, oven i staudebede og andre bede. På den måde holdes stauder og andre planter nogenlunde frostfri, samtidig med at jorden får næring. Om foråret rives det hele over i komposten og alting kan begynde på ny.

Stauder, forår og efterår

Om foråret skal stauderne tilses. Ukrudt skal fjernes, så de ikke har konkurrenter. Visne kviste knækkes af om smides i komposten eller kultiveres ned i jorden. Er stauderne blevet for store kan de med fordel deles, i det tidlige forår.

Om efteråret er det en god ide at smide gren afklip og andet affald fra haven over stauderne. Det luner og holder frosten væk. Samtidig vil de grønne plantedele langsomt rådne og afgive god næring til jorden.

Stauder og biodiversitet

Skal du have nye stauder, må du gerne tænke i biodiversitet. Der er altid stauder som er mere populære end andre. Hvis du går efter dem der er mindst populære hjælper du biodiversiteten, samtidig med at du ikke har nøjagtigt det samme i haven som alle dine naboer.

Den største fordel ved at have stauder i haven

Den største fordel ved at have stauder i haven er at de er flerårige. Det betyder at hvis du passer en lille smule på dem, så kommer de igen, år efter år. De er super nemme at passe og at dele. De pynter og er smukke i al deres forskellighed.

Bede i forskellige højder

Stauder kommer i forskellige højder og gør det derfor nemt at lave et bed i forskellige højder.

Du kan lave en cirkel midt i græsset med høje stauder i midten, lidt laver udenom og helt lave i yderste kant.

Du kan også lave et bed op af muren med stauder. På samme måde som i cirklen kan du stille de højeste bagerst, de mellemste derefter og de mindste forrest.

Bede i samme farve

Stauder er også meget forskellige i farverne. Du kan sagtens finde mange forskellige i nogenlunde samme farve. Du kan lave et bed i samme farver, men med mange forskellige planter.

Vilde bede med plads til andet end stauder

Endeligt er der også kombinationerne af planter. Staudebede med plads til alt muligt andet. Det er vigtigt at stauderne er godt etableret, før du sår en masse andet omkring dem. Er de godt etableret er de til gengæld nemme at blande med alle muligt andre planter, som sommerblomster, gulerødder eller andre flerårige vækster.

Related Post