
Hvis dit gulv er ved at se slidt og gammelt ud, kan et godt betale sig at stoppe op og overveje mulighederne, før du kaster en masse penge efter et nyt gulv. Er der tale om et rigtigt trægulv, kan du nemlig nøjes med at få det slebet. Efter denne behandling vil trægulvet fremstå som nyt. Læs med videre og bliv klogere på, om gulvafslibning er det rette valg til netop din bolig.
Spar penge ved at slibe det gamle gulv ned
Et nyt gulv koster mange penge, hvis det skal være af høj kvalitet. Er der ægte trægulv i din bolig, kan det derfor være en oplagt mulighed at slibe det ned i stedet. Dette vil også bevare boligens æstetiske udtryk. Dette kan være særlig interessant at bevare, hvis der er tale om en ældre bolig.
Når et gulv bliver slebet, kommer træets naturlige farve frem. Gulvet vil derfor fremstå mange toner lysere, end det var før behandlingen. Er der nogle overfladiske ridser, vil disse forsvinde. Dette skyldes, at der ved en gulvafslibning bliver slebet et par millimeter af toppen af gulvet. Dette vil ligeledes fjerne overfladiske pletter, samt pletter der er trængt en lille smule ned i træet. Er er derimod tale om store revner og skader, vil en gulvafslibning ikke kunne rette op på det.
Alle trægulve kan slibes
Alle typer af trægulve kan slibes, så længe det er af ægte træ. De velkendte laminatgulve, der ligner trægulve, an ikke slibes. Det skyldes, at det øverste lag på laminatgulve ikke er ægte træ, men derimod en printet belægning der skal virke smudsafvisende med et aftryk af træ. Sliber du denne type gulv, vil du komme ned til laget af under, der hverken er pænt, slidstærkt eller kan tåle fugt.
Derfor bør du få et professionelt firma til at udføre gulvafslibning
For at få det pæneste resultat, er det ofte bedst at få et professionelt firma til at udføre gulvafslibningen. Derved vil du også kunne opnå flere års garanti på resultatet. Desuden vil et firma, der udfører professionel gulvafslibning også have en forsikring, der sikrer dit gulv, hvis der bliver lavet fejl. Står du selv for slibningen, er det dit eget ansvar, hvis du laver fejl.
Efter gulvet er slebet, skal det have en overfladebehandling. Her kan du vælge mellem en klar lak eller lak med farve i. Vær opmærksom på, at et lyst gulv får rummet til at synes større. Lakken sikrer, at træet ikke suger vand og at overfladen bliver glat og smudsafvisende.