BoDanmarkasinet.dk – ALT OM Hus/Have/Byggeri Blogindlæg Giv lys i til blomster og planter i haven med træfældning

Giv lys i til blomster og planter i haven med træfældning

Over tid så gror haver til med høje træer og buske – hvis altså ikke man tyr til træfældning og buskrydning fra tid til andet, når behovet opstår.

Man opdager ofte ikke hvor meget lys, træer og store buske faktisk tager fra haven, og hvor meget det kan skærme for sol på terrasse og ind ad vinduerne. Det er simpelthen fordi planterne vokser langsomt og forandringen sker over lang tid, så man nærmest ikke mærker det.

 

Man bør – med få års mellemrum, gå haven igennem og vurdere om det er tid til at få fældet nogle træer og buske, for at få mest muligt ud af solen i din haven.

 

Sol har stor betydning for planters vækst

 

Mange undervurderer solens betydning i haven – i al fald hvis man gerne vil have en have der trives. Dyrker du blomster og køkkenhave, så er det ekstra vigtigt at være opmærksom på, at planterne får sol nok. Faktisk siger man, at planterne i en køkkenhave skal have minimum 6-8 timers sol om dagen, for at have det godt. Så har du indrettet din have flot med højbede, køkkenhave og smukke staudebede, så er det virkeligt synd, hvis du har en række træer, der skygger for det hele.

 

Gå på havevandring på forskellige tider af døgnet

 

Solen bevæger sig hen over himmelen i løbet af dagen, og det betyder at skyggerne flytter sig. Det er en rigtig god ide at være opmærksom på dette og så gå på havevandring på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Her skal du lægge mærke til skyggernes bevægelse og til om nogle dele af haven skygger til. Er dette tilfældet, skal du overveje at fælde nogle træer – eller måske bare få dem topkappet for at mindske højden og fylden. I mange tilfældet kan det være nok til at genskabe lysniveauet i haven samtid med at du bevarer fornemmelsen af store træer i haven.

 

Skal du gøre det selv eller få en fagmand til det?

 

Det er et godt spørgsmål, og i mange tilfælde vil en nabo med tilladelse til motorsav kunne hjælpe dig med opgaven. I nogen tilfælde kan det dog være en lidt mere kompliceret sag at få træet fældet. Det kan f.eks. være hvis det er et stort træ, et træ der læner sig ind over hus eller andre ting man vil passe på. Det kan være hvis der er råd i stammen eller hvis det blot er en topkapning der skal til for at skaffe lys i haven igen.

I disse tilfælde kan det være en rigtig god ide at tage en snak med en fagmand og måske få ham til at tage opgaven. Han vil ofte også kunne hjælpe med oprydningen bagefter, hvis du har brug for det.

Related Post