Byggebranchen er fysisk krævende. Hver dag arbejder håndværkere i stillinger og bevægelser, som belaster kroppen – ofte i mange år ad gangen. Det er ikke usædvanligt med slidgigt, rygproblemer, smerter i skuldre og knæ eller nedsat bevægelighed som følge af mange års fysisk belastning. Ergonomi i byggeriet handler om at forebygge disse problemer og sikre, at man kan blive i faget hele arbejdslivet.
Hvad er ergonomi?
Ergonomi handler om at tilpasse arbejdsopgaver og -forhold til menneskets krop og bevægelser, så man undgår unødig belastning. Det gælder både løft, træk, skub, gentagne bevægelser og arbejdsstillinger. I byggeriet er belastningerne ofte tunge og ensformige, og arbejdsstillingerne er ikke altid ideelle – fx arbejde over skulderhøjde, foroverbøjning eller arbejde på knæ.
God ergonomi handler derfor både om at undgå overbelastning og at variere arbejdet, så belastningen fordeles over tid og mellem forskellige muskelgrupper.
De mest belastede arbejdsopgaver
I byggeriet er der visse arbejdsfunktioner, som er særligt belastende:
- Løft og bæring af tunge materialer som gipsplader, mursten og værktøj
- Gentagne bevægelser ved fx fugearbejde eller montering
- Arbejde i knæliggende eller foroverbøjet stilling, fx ved gulvlægning
- Overarmsarbejde, som ved loftmontering eller el-installationer
- Træk og skub af tunge elementer eller maskiner
Hvis disse opgaver udføres dagligt uden variation, øges risikoen for slid og arbejdsskader markant. Og det kan også være forskelligt fra faggruppe til faggruppe, hvor belastende det daglige slid er. Fx kan murerarbejde nemt tænkes at være værre end el-arbejde.
Sådan forebygger du nedslidning
Der er flere måder, hvorpå man kan forbedre ergonomien og mindske risikoen for nedslidning:
- Brug tekniske hjælpemidler: Løfteudstyr, materialevogne, stilladser og el-værktøj kan aflaste kroppen betydeligt
- Planlæg arbejdet: Sørg for variation i arbejdsopgaver, så kroppen ikke belastes ensidigt hele dagen
- Arbejd i neutral stilling: Undgå langvarigt arbejde med vrid, overstræk eller foroverbøjning
- Hold pauser og skift stilling ofte – også korte afbræk har stor betydning
- Brug arbejdsplatforme, stillads eller stiger med korrekt højde i stedet for at overstrække armene
- Træn kroppen ved siden af arbejdet: En stærk og smidig krop klarer belastning bedre
God ergonomi kræver ikke nødvendigvis store investeringer, men bevidste valg og faste vaner i hverdagen.
Ansvar og arbejdskultur
Ergonomi er både et individuelt og et organisatorisk ansvar. Den enkelte håndværker har ansvar for at bruge kroppen fornuftigt og følge de instruktioner, der gives. Men virksomheden skal stille de rette hjælpemidler til rådighed, planlægge arbejdet fornuftigt og skabe en kultur, hvor det er legitimt at tænke på kroppen – også på travle dage.
Der bør være faste rutiner for risikovurdering, oplæring i brug af tekniske hjælpemidler og en ledelse, der prioriterer ergonomi som en del af arbejdsmiljøindsatsen.
Ergonomi betaler sig
Dårlig ergonomi koster – både menneskeligt og økonomisk. Smerter og skader fører til fravær, nedsat effektivitet og i værste fald førtidspensionering. Omvendt kan en arbejdsplads med fokus på ergonomi øge produktiviteten, trivslen og arbejdsglæden.
At arbejde fysisk skal ikke være ensbetydende med at blive slidt ned. Med den rette tilgang kan man bevare sin arbejdsevne og livskvalitet – også efter mange år i byggeriet.