
Efter at vi mennesker begyndte at bo i flere etagelag, er der mange af os der ikke har en have eller mulighed for at bruge lige så meget tid udendørs. Hvis du for eksempel bor på fjerde sal i en lejlighed i byen, er der stor sandsynlighed for, at du mangler en stor del af din daglige dosis frisk luft. Der er jo – forståeligt nok – LANGT ned til gaden og hen i en park, hvor der er rart at sidde, så ofte er det nemmest bare at blive indendørs. Men dette kan en altan lave om på! Med en altan er den dejlige friske luft blot en dør væk. I mange lejlighedskomplekser har man faktisk mulighed for at få tilbygget en altan – se her hvordan.
En mulighed for hygge
Der er bare noget helt særligt over at sidde ude og lidt oppe i højden og – hvis man er heldig – at kunne kigge ud over sin by. Det giver en helt særlig stemning. Hvis du har en østvendt altan, er det selvfølgelig oplagt at indtage din morgenkaffe ude på altanen, mens du ser solen langsomt stå op. Omvendt hvis du har en vestvendt en af slagsen, kan du jo med fordel invitere nogle venner over til solnedgang og vin på altanen. Du kan indrette din altan, så den passer til lige netop dine ønsker og sociale behov. Hvis den er godt indrettet, kan en altan altså virkelig indbyde til hygge og sociale aktiviteter med dine kære.
Et sted til dine planter
En anden funktion, som en altan kan opfylde, er som en slags mini-have. Mange planter vil nemlig trives meget bedre derude end inde i din stue. Prøv dig frem med hvilke planter, du synes giver et fint look eller er brugbare for lige netop dig. Du kan for eksempel anskaffe dig nogle fine altankasser, hvor du kan dyrke fine blomster eller lækre krydderurter. Udover at være fine at se på, bidrager planter også til, at du bliver gladere, fordi det er godt for øjet at have noget grønt at kigge på. Så hvis du ikke har råd til eller mulighed for en have, er en altan et virkelig godt alternativ til dig med grønne fingre!